Norsk kultur
Kulturen i Norge
Kulturen i Norge er ikke så anderledens fra den danske. Selvfølgelig spiser de noget underligt mad en gang i mellem og i nogle tilfælde vil jeg kalde det ”Pippi-mad”, dette fordi der nogle gange er pandekager til frokost, dog supleret af tomatsuppe. De er også rigtig glade for grød i mange former.
Norge er ikke med i EU og det gør det lidt dyrt at leve her, men for mig der får kost og logi gratis er det gået godt med ikke at bruge for mange penge. Det kan koste en halv SU at gå i butikken og købe ind til en middag.
Jeg har fået den opfattelse at nordmænd er nogle søde og imødekommende mennesker – så snart man har brudt igennem muren som størstedelen bærer rundt på. Det har været svært at bryde igennem forskellige steder og ved nogle, er muren så godt muret at jeg har måtte opgivet. Ens for de alle er at de har de samme værdier, vaner og kunstskaber. De holder fast i de gamle traditioner. Deres nationaldag den 17. Maj er også noget stort og hver har deres traditioner på denne dag. Man tager sin nationaldragt på som ser anderledes ud afhængig af hvilken region af Norge du kommer fra eller dine forældre/bedsteforældre kommer fra. Jeg skal opleve den 200 nationaldag på lørdag og glæder mig til at se hvilken stor dag det faktisk er, hvilke traditioner folk har og hvad man gør på sådan en dag. Jeg skulle have været med på Galdhøpiggen, Norges højeste top på 17. maj, men jeg har haft et uheld med en fodbold, så min ankel er skadet og ikke klar på at bestige et fjeld. Så jeg må desværre blive hjemme.
Nordmændene arbejder lidt mere end vi i Danmark, ca. 40 timer om ugen. Det er selvfølge individuelt hvad de laver i fritiden, men dem jeg arbejder sammen med er glade for fysisk aktivitet og går på ski, cykler eller løber efter job. De er meget fysisk aktive.
Jeg bad nogle af mine kollegaer at komme med 5 ord som kendetegner norsk kultur:
· Friluftliv
· Ytringsfrihed
· Høje leve standarder
· Nationalistiske
· Eventyrlystne
Da jeg er her i praktik og har det pædagogiske syn på stedet og landet i det hele taget vil jeg kort beskrive nordmænds syn på pædagoger. De har ingen viden om hvad en dansk pædagog laver, da de ikke har den samme uddannelse i Norge. Her er der flere forskellige små uddannelser som vi i Dk har samlet til en stor uddannelse.
De små uddannelser er (nok) mere bygget op på den måde at studenten vælger hvilket felt denne synes er interessant og ud fra dette vælger hvilken vej de vil gå. Sådan at de fra starten vælger hvilket fag de gerne vil specialisere sig indenfor. Man kan f.eks. vælge om man gerne vil have med før-skole børn, ældre på plejehjem, eller arbejde på bosted med menesker med udviklingshæmning eller fritidsordning.
Jeg synes det er lidt mærkeligt at vi går på en international uddannelse, hvor ikke engang Norge er med. Jeg har lavet et interview med fysioterapeuten og sosionomen (socialrådgiver) på BHSS og spurgte dem om de vidste hvad mit arbejde bestod af. Det vidste de ikke og da jeg derefter spurgte om de vidste hvad en dansk pædagog overhovedet var, måtte de også erkende at det vidste de ikke. Jeg har gået her i næsten 3 måneder og troet at de vidste hvad jeg lavede her, men når de ikke engang kender min uddannelse og hvad man kan med den, kan den på ingen måde være international.
De har nogle tilsvarende uddannelser hvor man kommer til at arbejde med mennesker, men disse er ikke særlig lange eller omfattende uddannelser, og det kræver ikke meget at få sådan uddannelse.
Grunden til at de ikke kender til min uddannelse eller hvad jeg faktisk kan med mit studie er måske manglende interesse omkring dette, som jeg før har skrevet er nordmændene lidt reserverede og holder sig tit indenfor eget hegn og kommer først ud på den anden side når man kender hinanden lidt bedre. Så dette kunne være en grund til den manglende interesse. Eller gangske enkelt at de tror de ved hvad jeg kan med mit studie. Dette fordi de har noget i Norge der hedder irdætspædagog, men det er på ingen måde det samme som en dansk pædagog. Den danske pædagog har naturligvis en uddannelse bag sig, med en beskyttet titel imens idrætspædagogen ikke har en såkaldt beskyttet titel. Denne har en bachelor, taget på en idrætshøjskole, og kan derfor kalde sig faglærer i kropsøvning og idræt. Samtidig har denne ikke pædagogik, som noget specifikt i uddannelsen, men man kan dog læse pædagogik efter endt uddannelse som en overbygning. Men alle kan kalde sig idrætspædagog uden nogen form for pædagogisk uddannelse. Det er lidt indviklet at skulle beskrive, men konklusionen er at de på BHSS ikke har nok viden omkring hvad en dansk pædagog er og får kompetencer til.
Det norske folk er glade for friluftsliv og tager sig meget tid til at komme ud i naturen. Men hvem ville ikke det i sådanne fantastiske omgivelser? Man bliver på en måde afhængig af naturen heroppe og uanset hvor du kigger hen er det fantastiske omgivelser.
Jeg ved ikke hvordan jeg mere skal beskrive den norske kultur, da den ligner vores vældig meget.
Udover det, så går det godt i Norge. Jeg har stadig lidt stress over læringsmålene, da jeg ikke lægger nok fokus på dem. Jeg glemmer dem simpelthen nogle gange. Og jeg er spændt på om jeg når dem alle sammen. Lige nu koncentrere jeg mig meget om de opgaver der skal skrives færdige til august